Der er en sætning, jeg ofte bruger i terapi, når vi taler om brud og nye forhold:
“Aben flytter med.”
Den lander som regel med et lille grin.
Og bagefter et stille nik.
For uanset hvor meget vi har lyst til at tro noget andet, så efterlader vi ikke os selv på perronen, når vi hopper på et nyt forhold. Vi tager hele pakken med: vores mønstre, vores sår, vores strategier – og vores blinde vinkler.
Græsset er sjældent grønnere – det er bare ukendt
Mange mennesker forlader et parforhold med en oplevelse af, at noget andet må være lettere:
- Naboens forhold virker mere harmonisk
- Kollegens partner virker mere forstående
- Vennen har aldrig konflikter derhjemme (tror vi)
Og ja – det kan virke grønnere på den anden side af hegnet.
Men der er en vigtig detalje, vi ofte overser:
Du bor ikke der.
Det, der ser let og problemfrit ud udefra, er ofte bare et forhold, hvor du endnu ikke er trådt ind med dine behov, dine reaktioner og dine sår.
Jeg plejer at sige – lidt kækt, men meget alvorligt ment:
“Hvis du virkelig tror, at naboens partner er løsningen, så gift dig med dem.
Så dukker problemerne op. Det lover jeg.”
Problemerne er ikke tilfældige – de er personlige
De konflikter, vi oplever i parforhold, er sjældent tilfældige.
De rammer ofte de samme temaer igen og igen:
- følelsen af ikke at blive set
- uenighed om nærhed og distance
- sexlyst der ikke matcher
- oplevelsen af at stå alene med ansvar eller følelser
Når de samme problemer dukker op i flere forhold, er det sjældent fordi alle vores eks’er var “forkerte”. Det er langt oftere fordi noget i os selv ikke er blevet forstået endnu.
Det er her, “aben” viser sig.
Aben er ikke en dom – den er en invitation
Når jeg siger, at aben flytter med, mener jeg ikke, at noget er galt med dig.
Tværtimod.
Aben er en invitation til nysgerrighed:
- Hvordan reagerer jeg, når jeg føler mig afvist?
- Hvad gør jeg, når jeg savner nærhed – kræver jeg, lukker jeg ned, tilpasser jeg mig?
- Hvad har jeg lært om kærlighed, konflikter og tryghed fra tidligere relationer?
Hvis vi ikke stiller de spørgsmål, så vil vi – helt ubevidst – gentage svarene.
Det handler ikke om skyld – men om ansvar
At lære af tidligere parforhold handler ikke om at give sig selv skylden.
Det handler om at tage ansvar for sin del.
Du kan have været sammen med den forkerte person og stadig have noget at lære.
De to ting udelukker ikke hinanden.
Når vi tør sige:
“Det her var mit mønster”
“Det her var min måde at beskytte mig selv på”
“Det her gjorde jeg, når jeg blev bange for at miste”
… så stopper parforhold med at være noget, der sker for os – og begynder at være noget, vi deltager bevidst i.
Måske er pointen ikke at komme videre – men at tage noget med
Mange vil gerne “videre” hurtigst muligt efter et brud.
Men hvis vi skynder os for meget, risikerer vi at tage det samme liv med ind i en ny ramme.
Derfor er mit budskab ofte dette:
Græsset bliver ikke grønnere af at skifte have.
Det bliver grønnere, når du lærer at passe den.
Og ja – aben flytter med.
Men heldigvis kan den også blive klogere.
Book en gratis og uforpligtende forsamtale, hvis du trænger til en snak om din “abe” (eller måske “aber”)