fbpx

Hvem er manden, anno 2021?

Hvem er manden, anno 2021?

Patriarken er død, mænd står forvirret og træder sig selv over fødderne. Kvinderne er friere end aldrig før, men ved ikke helt hvad de skal gøre af og med den. Tiden er inde til at kvinder og mænd rækker ud til hinanden, og skaber gensidig respekt og forståelse via en meget tiltrængt dialog. 

Fredag, den 19. november 2021 er det international mandedag. En god dag at tale om mænd og gøre status på tidens mand. Hvem er han? Han ved det knap nok selv. Hvad vil tidens kvinder have? De ved det knap nok selv.

Tegning af Mette Wendelborg – @art_by_wendel

Patriarkens død

Tiden hvor manden var ham der bestemte og sørgede for sin familie, er slut. Dette er til glæde for mange kvinder, og til tilsvarende stor frustration for mange mænd. Den position og status som manden har brugt flere tusinde år på at opbygge, er blevet revet ned i noget der minder om lynets hast.

Uden at konstatere om noget er rigtigt og forkert i den måde tingene stort set har fungeret på, siden opfindelsen af det moderne menneske, kan vi konstatere, at kvinderne over de sidste cirka 60 år har formået at frigøre sig fra de traditionelle kønsroller og forventninger. Den moderne kvinde kan det hele selv, og hun har ikke længere behov for en mand. Eller hvad?

For vi er alle relationelle væsener, der som oftest søger andres selskab og støtte. Det kan hun selvfølgelig også finde i andre kvinder. Selv håndværk og andre praktiske ting, oplever mange mænd, kvinder være bedre til. Så hvad skal kvinder egentlig med mænd?

Flere og flere identificerer sig selv på andre måder end som bare mand og kvinde, og fred være med det. Men stadig er langt størstedelen af alle parforhold, heteroseksuelle og sammensat af én af hvert køn. Det betyder at de fleste kvinder i parforhold, netop har en mand. Men hvorfor? Hvis de ikke har brug for ham? Kunne det være fordi at det alligevel ikke er helt sandt? Har vi faktisk brug for hinanden? Spiller vores biologi, kvindebevægelsen et puds? Kan vi komme uden om at mange kvinder stadig tiltrækkes af en rigtig mand. Hvad det så end er.

Vi kan ikke lukke øjnene for biologien

Biologisk set, må meningen med livet være at reproducere os selv så vi kan videreføre arten. Sådan er det hos alt andet levende på denne planet. Men vi har ikke længere sex fordi vi skal, og det er bydende nødvendigt. Vi har det fordi vi har lyst. Vi venter ikke længere til ægteskabet med at udleve vores lyster. Det virker næsten som om at ægteskabet og de lange parforhold, er blevet den største dræber af seksuel lyst og udvikling.

Det lader til at kvinder ikke helt selv ved hvad de ønsker, når vi kommer ned i de lidt dybere lag. I selvstændighedens lys, vil en kvinde gerne være stærk og selvstændig. Men hendes biologi kalder på sårbarhed og nærvær. Hun vil selv have kontrollen over hendes seksualitet. Men alligevel er det stadig mandens opgave at tænde hende.

Gang på gang hører mænd, at kvinder tiltrækkes af “bad boys” – dem som nærmest ikke engang kan stave til ord som følelser og nærhed. Man hvad så med alle de flinke fyre, som er vokset op med deres mødre? Dem som har lært at være mænd af kvinder, og som er vokset op med at man skal være god mod kvinder, og derved fået indstillet sit kompas for hvad der er rigtigt og forkert efter hvad kvinder mener?

Det siges, at når kvinder har ægløsning, så tiltrækkes de mere af den hårde stærke type. Biologien forklarer dette bedst, ved at pege på at kvinden skal tiltrække en stærk mand, som kan passe på og forsørge hende og kommende børn. I tiden mellem ægløsningerne, er der mere plads til at den bløde mand kan komme til og blive lukket ind. For på den anden side vil hun også gerne have en mand der er sød, rar og god. Det er ikke det eneste sted vi støder på disse modsatte, og til tider ambivalente, behov i kvinden. Han skal helst være forudsigelig og kunne overraske, være trofast og samtidig en vidunderlig elsker og være blød og samtidig hård. Det virker ikke som om at kvinderne selv ved hvad de vil have. Hvordan skal manden så kunne vide det?

Den nye skam

De modsatrettede ønsker og behov opleves også i mange ægteskaber og lange parforhold. Flere kvinder giver udtryk for at det nærmest er blevet skamfuldt at indrømme at de faktisk gerne vil gå hjemme og passe hus og børn. Fy fy siger, ikke mændene, men de andre kvinder. Hvis et parforhold ikke er godt, er det næsten også blevet skamfuldt at blive og prøve at få det til at fungere. Det ligger i tiden og i den kollektive bevidsthed at vi skal realisere os selv, være selvstændige og være vores egen lykkes smed. Mange køber præmissen om, at vi selv har ansvaret for vores egen lykke. Men kunne der være en anden vej end at pakke sine ting og skride? Kunne det rent faktisk være at vi alle skulle blive bedre til at vende blikket indad, og finde ud af hvad vi føler og hvad vi har behov for. Skal det virkeligt være skamfuldt at erkende at man har behov for at blive set, hørt, mødt og føle nærhed og kærlighed? Eller kan vi finde en tryghed i at det rent faktisk bare er menneskeligt og helt naturligt?

Femininitet og maskulinitet

Mange sexologer og parterapeuter taler om feminin og maskulin essens. Det skal ikke forveksles med kvinder og mænd. Disse essenser er egenskaber og væremåder, der tildeles enten en feminin eller maskulin værdi. Det er modsætningerne, modpolerne, der skaber tiltrækning mellem essenserne. Alle har begge dele i sig, og typisk har kvinder mest af den feminine og mænd, mest af den maskuline.

I vores tid, har kvinderne tilegnet sig en væsentlig større mængde af den maskuline essens. Måske er kvinder i virkeligheden kommet ind i en god balance af begge essenser. 50 procent af hver er et godt bud, som forklarer hvorfor de både formår at kunne tale om følelser og samtidig lægge planer og tage handling på deres ambitioner.

Men manden er ikke nødvendigvis med på den galej. Groft sagt, er det ikke hans ønske at kvinderne fandt deres frihed og kastede sig ud i travle liv med karriere, yoga og uafhængighed. Godt nok er de fleste mænd helt med på at vi alle er lige meget værd, uanset køn og at alle skal have lige muligheder og lige løn. Men udover det, vil mange mænd stadig gerne være den maskuline i et forhold og kvinderne må meget gerne stadig være dejlige feminine prinsesser. Tidens mand har nødvendigvis ikke fået flyttet sig helt så meget som kvinderne, og det er vel meget naturligt. De fleste har nok, på ét eller andet tidspunkt i deres liv, f.eks. deres job, oplevet af dé der ønskede og skabte en forandring, var meget hurtigere til at tage den til sig, end den gruppe der ikke ønskede forandringen. I år 2021 er vi i den situation, at manden ikke har fået flyttet sin balance mellem de feminine og maskuline essenser. Han er måske stadig 80 procent maskulin og 20 procent feminin. Så længe det varer, fristes man til at sige. For tiden kalder på en forandring hos manden. Spørger du alverdens spirituelle personligheder, vil du få at vide at vi er på vej ind i en feminin tid. Uanset hvad man tror på, så er det sikkert at der skal ske noget. Det er næppe sandsynligt at mændene rejser sig og bomber kvinderne tilbage til stenalderen, så at sige. Det er derimod mere sandsynligt, at mændene over tid vil ændre sig.

Den nye rigtige mand

Dagens mand ved dog ikke helt hvad han skal gøre og gribe i. Hvor skal han starte og hvorfor skal han i det hele taget gøre det? Hvis vi tænker tilbage på eksemplet med tilhængere og modstandere af forandring på en arbejdsplads, så er det ret sikkert at den hurtigste vej til at vinde modstanderne over på sin egen side, er ved at tale sammen. Ved at åbne for en dialog om ”hvorfor”. Hvad er det der skaber modstanden? Det er altså gennem dialog og forståelse for hinanden og menneskelige mekanismer, at vi skal finde vores nye fælles ståsted. Vi kan selvfølgelig også vælge at gøre modstanderne forkerte, pege fingre og bare vente på at de forsvinder af sig selv. Men det er en væsentlig længere og dårligere proces i manges optik.

Tiden er inde

Så kære kvinder, vi mænd håber at I selv finder ud af hvad det er I vil. Både som kvinder og med jeres frihed til at gøre præcis hvad I lyster. Ligesom det er moderne selv at kunne definere sit køn som man vil, er det vel også i orden at kvinder, mænd og par selv definerer hvordan netop DE ønsker deres liv og forhold. Uden at nogen skal gøres forkerte? For ingen har patent på sandheden. Faktisk findes der lige så mange sandheder, som der findes mennesker.

Kære mand, tiden er inde til at vi gør vores for at vi kan komme denne, både tiltrængte og uundgåelige, forandring i møde. Vi mænd må modne vores maskuline sider, og samtidig udvikle vores evner til at være sårbare, tale om følelser og indse at vi også har behov for nærhed og intimitet. Når vi mænd når den samme balance mellem essenserne som kvinderne, vil vi igen tiltrække hinanden fra et mere ligeværdigt sted, og vi vil blive de nye ”rigtige mænd”. Vi vil genvinde vores selvtillid, som så mange kvinder finder tiltrækkende.

Vi må række hånden ud til tidens kvinder og tale med dem. Gennem gensidig forståelse og respekt for hinanden og vores forskelligheder, både biologisk og mentalt, kommer vi hurtigst i mål.

Ved at VI MÆND går forrest nu, kan vi da i det mindste bevare en smule at vores ellers pressede mandlighed. Måske er der en sag eller to som vi også kan bringe på banen. F.eks. juridisk abort. Men det er en helt anden sag.

Glædelig mandedag 2021!


Kærlig hilsen
Michael Fray

Tilføj Din Kommentar

Få en gratis forsamtale

    Gratis forsamtale

    Udfyld formularen og bliv ringet op for nærmere aftale

    Dette website anvender cookies. Ved at fortsætte med at bruge disse sider, accepterer du vores brug af cookies.